Eksperimentel Partikelfysik

Mit felt indenfor fysiken er den eksperimentelle partikelfysik. Specifikt laver jeg ph.d. på ATLAS eksperimentet. Partikelfysiken beskæftiger sig med Universets fundamentale byggesten. Det er her vi forsøger at besvare spørgsmålet om hvad Verden egentlig består af.

ATLAS eksperimentet er i disse år ved at blive opført ved CERN i Schweiz. CERN er et af Verdens største partikelfysiklaboratorier, og det er håbet at ATLAS sammen med søstereksperimentet CMS vil være i stand til at besvare nogle af de mest fundamentale spørgsmål i naturen som fx "Hvad er masse?" og "Kan naturkræfterne forenes i én?".

Tegningen til højre gengiver Universets historie i korte træk. Den starter med Big Bang og fortæller derefter historien om adskillelsen af naturkræfterne fra hinanden og kondenseringen af stof til højere og højere grader af organisation.

Seneste opdatering:
torsdag d. 2. august 2007
©2005-2008:
 Rasmus Mackeprang
rasmus@mackeprang.com.